Tilmeld dig workshop i datasikkerhed

I København og Århus

Vi tilbyder Workshop i datasikkerhed i både København og Århus

Har du det nødvendige overblik over betydningen af EU’s kommende dataforordning for jeres organisation? Ved du hvordan du skal gribe opgaven an? Og ved du hvilke sikkerhedsmæssige ændringer dataforordningen kommer til at medføre for jeres virksomhed? Hvis ikke – så er hjælpen nær.

I samarbejde med Karsten Olsen fra Sanocast har vi tilrettelagt et workshopforløb som netop har til formål at klæde dig på som tovholder på opgaven med at leve op til dataansvaret. Dermed er du forberedt på dataforordningen, når den træder i kraft den 25. maj 2018. Workshoppen er fordelt over to dage, adskilt af en måneds hjemmearbejde, hvor du arbejder konkret med problemstillingerne i jeres egen organisation.

Er workshoppen relevant for mig?
Formålet med workshoppen er at give dig overblik over omfanget af opgaver der skal løses. Så hvis du ikke allerede har dette forkromede overblik, vil workshoppen være det helt rigtige sted at starte. Måske vil du efterfølgende kunne løse opgaverne selv. Eller måske vil du have brug for juridisk eller anden assistance. Under alle omstændigheder vil du efter workshoppen vide, hvad du har brug for, for at komme i mål. Er du i tvivl, så er du velkommen til at kontakte underviseren Karsten Olsen (se kontaktoplysningerne nederst).

Workshop – dag 1
På den første workshop går vi i dybden med hvad EU’s dataforordning går ud på, og vi har ro og tid til at gennemgå reglernes konsekvenser for jer. Når du går hjem vil du være forberedt til at arbejde konkret med opgaverne i jeres egen virksomhed.

Hjemmearbejde…
Imellem de to workshopdage arbejder du selv videre på din virksomhed sammen med din ledelse og dine kollegaer. Blandt andet skal du udforme lister over de IT-systemer I benytter, og danne dig overblik over mængden og arten af informationer I behandler. I skal også have en oversigt over dem I udleverer informationer til (databehandlerne). Og I skal skitsere jeres interne regelsæt for datasikkerhed. Inden Workshop-dag 2 sender du en opsamling til Karsten, med de spørgsmål du har samlet sammen, og de udfordringer I står overfor.

Workshop – dag 2
På den sidste workshop arbejder vi med de resultater og erfaringer I har gjort jer. I vil få feedback på jeres hjemmearbejde, samt gode råd til hvordan i arbejder videre fremover.

Vi glæder os til at se jer!

 

Workshop i København

Karens Minde Kulturhus
Wagnersvej 19 – lokale ABC på 1. sal
2450 København SV

Dato: Onsdag den 11. oktober og tirsdag den 7. november

TIDSPUNKT: 9.00-16.00 begge dage

TILMELDING: Senest 22. september. Der er kun plads til 12 personer på hvert hold så tilmeld dig nu for at sikre dig en plads!

PRIS: 8000 kr. + moms per deltager for hele forløbet, inklusiv frokost og forplejning.

Tilmelding København

Workshop i Århus

Svalegangen
Rosenkranzgade 21
8000 Århus C

Dato: Mandag den 9. oktober og torsdag den 9. november

TIDSPUNKT: 9.00-16.00 begge dage

TILMELDING: Senest 22. september. Der er kun plads til 12 personer på hvert hold så tilmeld dig nu for at sikre dig en plads!

PRIS: 8000 kr. + moms per deltager for hele forløbet, inklusiv frokost og forplejning.

Tilmelding Århus

 

UNDERVISER: Karsten Olsen, SANOCAST
mail: karstenols@sanocast.com
Telefon: 20 64 64 57

FACILITATOR: Helen Steensbæk Schrøder, (MICO
Mail: helen@mico.dk
Telefon: 36 18 09 00