Services

IT & Drift / Vejledning / Digital kommunikation

IT & Drift

Vi er din IT-afdeling. Vi sørger for at dine systemer er driftsikre, at din datasikkerhed er i orden og at din software er opdateret. Vi kommer ud til dig på jævnlige servicebesøg, og er til rådighed på hotline.

Vi kender dig og dine kunder, din historie og dine fremtidsdrømme. Vi hjælper med backupper, servere, it-sikkerhed, WiFi, CRM-systemer og trådløse forbindelser til dine konferencer.

Vejledning

Vi guider dig i junglen af leverandører og produkter. Vi rådgiver dig om leverandørerne og hjælper med at finde netop de løsninger, programmer og maskiner som du har brug for og råd til.

Og hvis løsningerne ikke allerede findes, laver vi dem selv. Vi udvikler ofte skræddersyede systemer, fordi standardløsningerne ikke altid passer til vores kunder.

Digital kommunikation

Vi har overblik over din digitale kommunikation. Vi rådgiver dig om hvordan du kommunikerer dit brand og dine produkter bedst muligt, og hvordan dine forskellige platforme kan understøtte hinanden.

Vi rådgiver dig om distributionsstrategier og indhold, så både din kommunikation og dit daglige arbejdsflow hænger ordentligt sammen.

GDPR

På denne side samler vi løbende relevante information om den kommende GDPR

EU’s Databeskyttelsesforordning.

Forordningen træder i kraft den 25. maj 2018. Er du kunde hos MICO finder og udfylder du databehandleraftalen her:

MICOs Databehandleraftale.

Er den ikke fyldestgørende, eller har du spørgsmål, er du velkommen til at tage kontakt til Jakob Milthers på 36180910 eller jakob@mico.dk

 

Erhvervsstyrelsen har lavet denne korte og gode indføring:

Workshop

MICO har afholdt et seminar og to workshops. Derfra kan du hente inspiration her:

Persondataforordningen sætter krav til organisationer om at opretholde informations-sikkerhed i forbindelse med behandling af persondata. Organisationer bør sikre at der er styr på informations-sikkerhed i alle arbejdsgange/arbejdsprocesser og datastrømme som involverer persondata, og skal kunne dokumentere arbejdet. Til dette brug kan vedlagte skabeloner bruges.

Hvis du bruger Google / G Suite

Du kan godt bruge G Suite efter 25. maj. Læs mere her

Nyhedsbreve / Markedsføring.

Nyhedsbreve. Er det relevant for mig? Læs her, hvis du er i tvivl!

Ellers: Du skal have samtykke fra modtagere af markedsføring, og du skal kunne dokumentere denne. Mange bruger Mailchimp, Campaign Monitor og lignende. De to eksempler understøtter nu GDPR, og skal opsættes således, at brugerne forstår hvad de er tilmeldt, og hvilke informationer man gemmer hos dem.

En god metode er at benytte “dobbelt opt-in”. Det indebærer, at man skal bekræfte sin tilmelding. Man tilmelder sig, og får straks en mail hvor man bekræfter sit ønske.

Eksemplet med Mailchimp: Det bedste er at styre nyhedsbrevstilmeldingen uden om hjemmesiden, således at man udelukkende er hos “Mailchimp” i processen.

Processen er kort fortalt:

  1. Opret GDPR-felter på listen på Mailchimp
  2. Rediger Mailchimp-formularen så GDPR felterne stemmer overens med jeres marketingpolitik.
  3. Opret samtykke-kampagne og send ud til alle på listen så du kan se hvem der stadig gerne vil modtage (send evt. ud 2 gange for max konvertering)
  4. Slet alle som IKKE har givet ny samtykke ( forvent at dette er ret mange 😑 )

Til sidst skal tilmeldingen på hjemmesiden laves om til et link til mailchimps egen formular, så alle GDPR felterne kan komme med. Dette vil involvere webprogrammøren.

Du kan – inden 25. maj 2018 – sende ud til din liste, og bede dem om at genbekræfte deres tilmelding. GDPR har ret hårde konsekvenser for marketing, men måske man kan se det som at man får en ren og god liste.

Efter den 25. maj er der reelt kun muligheden for at få kunderne til at tilmelde sig via hjemmesider eller lignende.