Rejsen til Malaga: PLANEN (2 af 4)

Dette er en artikelserie i 4 dele. Læs også

 

Fortællingen om Pia og Jakobs bæredygtige ferie fortsætter på Københavns Hovedbanegård, hvor de forgæves prøver at få lov til at købe togbilletter af et overvældet DSB-personale, som anbefaler dem at tage flyet i stedet:

Pia fortæller:

”I marts går vi ned på hovedbanegården for at købe billetter. Vi tror vi er i god tid, og sætter ca. en halv time af til billetkøb – men det viser sig at vi har både over- og undervurderet DSB…Efter 20 minutters ventetid bliver det vores tur til at have følgende samtale med damen ved skranken:

Dame: ”Hvad kan jeg hjælpe med?”

Os: ” Vi vil gerne med toget til Malaga”

Dame, med løftede øjenbryn og et slet skjult suk: ”Jeg kan ikke hjælpe jer helt til Malaga, jeg kan kun hjælpe med toget ud af landet til Tyskland”
Det viser sig dog, at det kan hun faktisk ikke engang. Damen søger og søger, og printer den ene udskrift efter den anden ud med 3 linjer på hver. Hun får dog helt andre forslag frem end dem, vi har fundet derhjemme, og da hun i ramme alvor foreslår et togskifte kl. 3 om natten, holder vi masken og siger pænt nej tak.

Omsider finder vi ved fælles hjælp frem til et tog, der skulle køre direkte, med sovevogn. Der vil så være 1time og 20 minutter til at skifte i Hamborg, alt for lidt tid, ifølge damen. Hun kan dog ikke fortælle os hvor meget tid vi skal bruge, og det gør det lidt svært at lægge en plan. Vi forstår dog på hende at ingen kan garantere noget, hvis vi misser et tog på grund af forsinkelser.

Vi prøver at få rede på om sovevognene har bad og toilet, og om forskellen på 1. og 2. klasse – men ekspeditionen har nu varet i 45 minutter, og damen kan ikke længere finde nogle sovevogne overhovedet. Hun tilkalder hjælp, og der står nu to DSB-ansatte og forsøger at finde ud af om der er sovevogne, og om vi kan booke dem. Uden held.

På et tidspunkt i løbet af den 1 ½ time lange ekspedition kigger den mandlige, tilkaldte hjælper op, og siger til os: ”I skal jo gøre op med jer selv om det er det I vil – det er jo meget billigere og nemmere at rejse med fly?”

Lige dér er jeg nødt til at forlade lokalet lidt… Jeg har mistet både humør og optimismen. Hvis det er så svært at finde en togbillet, er vi jo nødt til at flyve. Skal vi bare kapitulere og erkende at det er en håbløs mission? Måske er det simpelthen ikke muligt at rejse på ferie på en bæredygtig måde? Kan det virkelig passe?

Jeg har fået al for stor viden om hvilke ekstreme miljøbelastninger, flyrejser lægger på miljøet, jeg kan ikke gå tilbage. Og jeg bliver stædig. Det MÅ kunne lade sig gøre! Vi skriver 2017 – det kan ikke passe at man ikke kan planlægge en togrejse gennem Europa! Det SKAL prøves – så må det koste hvad det må koste. En ting er sikkert, det ville være meget meget nemmere og meget meget billigere at hoppe på et fly!

Vi forlader Københavns hovedbanegård uden billetter.

Dagen efter søger vi videre hjemmefra, og falder tilfældigt over et dansk telefonnummer på det tyske togselskab BAHN.

Jakob ringer op, en meget servicemindet, engelsktalende Wendy tager telefonen. Åh, hurra! En ven i togbilletsalgsbranchen! Wendy bliver vores nye bedste ven i løbet af de næste to timer, hvor hun roligt og venligt guider os igennem alle bestillinger og alle vores spørgsmål – og sælger os, ganske enkelt, pladsbilletter, foruden vores interrailbiletter. Tænk engang.

Vi bestiller det hele på en gang hos Wendy, og da vi lægger røret på har vi betalt ca. ca. 12.600,- DKK for alle billetter (Interrailkort på 10 dage rejsedage indenfor 1 måned, 1. Klasse) og pladsbilletter (sovevogn med toilet ud, sovevogn uden toilet hjem). Hertil skal så lige lægges 3 nødvendige overnatninger på hotel i henholdsvis Zürich og Barcelona, for ellers passer togene ikke.

I vores unge dage smed vi rygsæk, telt og liggeunderlag på toger, og sprang på et vilkårligt tog med en interrailbillet i lommen. Men nu vi skal være et bestemt sted på et bestemt tidspunkt, og vi er ikke i humør til togskift kl. 03 om natten, og overnatninger på diverse banegårde – vi vil bare til Malaga uden at udlede 1,5 tons CO2 på vejen, og gerne være udhvilede når vi kommer frem.

Vi er glade og opstemte over at planen endelig ligger klar!

Men jeg vil ikke nægte at det giver et lille gib i maven, da jeg logger på Facebook om aftenen, og den allerførste annonce i mit feed er denne her…”

Læs tredje del: Rejsen til Malaga (3 af 4): Afrejsen