Rejsen til Malaga (4 af 4): HJEMREJSEN OG EFTERTANKEN

Dette er en artikelserie i 4 dele. Læs også

 

Belært af rejsen herned, pakker jeg om hernede og forbereder mig på slet ikke at skulle åbne den store kuffert undervejs hjem. Det er alt for besværligt at bakse kufferterne rundt mere end højest nødvendigt.

Bilen skal afleveres i Malaga Lufthavn, men vi kommer til at køre forbi den rigtige afkørsel, og får pludselig meget travlt med at finde tilbage til Malaga banegård, hvorfra toget går nordpå til Barcelona.

Det bliver en stresset start på hjemturen! Vi finder det lokale tog mod Malaga Central, men bliver i tvivl om hvilken station MGA. M.ZAMB; stationen før Malaga Central, er, og om det er der vi skal af ?! Vi checker billetter i ét væk, kører et stop for langt og prøver at tyde de spanske skilte. Tiden bliver knap og vi panikker; vi hiver kufferterne ud af toget blot for at erfare at det er det samme tog der kører tilbage! Ind med det hele igen og heldigvis kører toget tilbage i løbet af et par minutter.

Uh!

Den fornemmelse jeg har i maven, så længe jeg er nervøs for om vi når toget! Tanken om de problemer som vil følge os hele vejen hjem hvis der bare er ET ENESTE tog, vi misser! Jeg bliver kortluntet og irriteret. Stakkels Jakob, han forsøger virkelig at se det hele fra den lyse side, og komme med opmuntrende og positive bemærkninger, men jeg er ikke nem når jeg er togstresset.

 

Vi når dog toget og kan puste ud: 5 timer og 45 minutter til Barcelona, lune sandwich, kolde drikke – og 6 afsnit Matador, som vi forudseende har downloadet inden afgang!

Vi overnatter igen Barcelona, denne gang lige ved siden banegården – næste tog afgår nemlig 07:10 næste morgen, og vi skal nå at proviantere, og gå igennem sikkerhedscheck

På Barcelona banegård er der Security næsten ligesom i fly, så man skal sætte tid af til at stå i kø for at få sine ejendele skilt ad og røntgenfotograferet.

Fra Barcelona til Lyon er der 5 timers togrejse, og med to timer i Lyon, kan vi lige nå en fransk frokost inden vi skal videre til Mülhouse, hvor vi skal fange et lokalt tog videre til Basel, hvorfra nattoget til Hamborg går… Togskiftedag!

Men inden vi overhovedet når ind i toget render vi igen ind i en navneforvirring, ligesom i Malaga: Vi skal til Lyon; og der har vi jo lige været på udrejsen? Men nej! Det var Lyon Paris, som banegården i Paris hedder – denne gang er det Lyon Part Dieu – og det er ikke det samme sted! Banegården i Paris hedder altså det samme som Lyon by! Flere gange har bynavnene stået meget forskelligt stavet på billetterne (f.eks er Barcelona-sants samme sted som BCN-sants), så har vi ikke fæstnet os ved Lyon’erne. Pyha!

Det er meget tæt på at gå helt galt, men ved mere held end forstand får vi sat os i det rigtige tog, og undgår forsinkelser.

De to timer i Lyon giver tid til en glimrende frokost, men også et indblik ind i nutidens Frankrig: der er soldater og sikkerhedsprocedurer overalt.

Fra Lyon går rejsen til Mülhouse, hvor vi skal et lokalt tog til Basel, hvorfra nattoget afgår.

Vi har 3 timer til togskift i Mülhouse, og de falder på et tørt sted eftersom vores tog ankommer 25 minutter forsinket. Det går nemt med at finde lokaltoget, og vel fremme i Basel har vi god tid. Vi betaler en mindre formue for at opmagasinere vores kufferter på banegården, og når både en god aftensmad og en lang gåtur i byen, som er indbydende og hyggelig.

Vi strækker ben og er meget spændte på om denne nats kupe er lidt mere rummelig, nu hvor der ikke er toilet og bad presset ind?

Det viser sig ikke at være tilfældet!

Kupeen er igen mikroskopisk, og det er mig ubegribeligt at de ikke har gjort plads til at opbevare bagage nogen steder? Heldigvis er vi denne gang bedre forberedt og har ikke brug for at åbne kufferterne. Vi får endda lov til at stille den ene kuffert i et lille skab i mellemgangen – ellers aner jeg ikke hvordan vi overhovedet havde skulle bevæge os rundt i det lille bitte rum.

Som Jakob siger: ”her er ikke plads til at skifte mening”.

Der er en meget effektiv kvinde, vi kalder hende Berta, der viser os til rette denne gang, hun er sød og hjælpsom – og tydeligvis vant til at få folk på plads i en fart. Også denne gang er der disket op med en lille flaske bobler til hver, lidt chips, vand – og de famøse sutsko! Og denne gang er de faktisk til stor glæde og gavn, da jeg jo på denne tur skal ud på gangen for at komme på toilettet.

Natten går faktisk rigtig fint. Berta hjælper med at slå sengen ned, og vi falder hurtigt i søvn og får en nogenlunde rolig nats søvn.

Vi har en lille time i Hamborg, til at finde det sidste tog til København. I Hamborg går banegården ligesom hele vejen rundt om perronerne, og det er kun den ene ende der er udrustet med de store tavler. Vi kommer op på den forkerte side og da det er lidt omstændigt at skulle ned og op igen med kufferterne, går vi hele vejen udenom for at se hvilken perron vi skulle finde toget til København. Men der bliver tid til kaffe og til at skrive den sidste tur på vores interrailbillet.

Denne gang skal vi sejle en del af turen! Hybridfærgen vi sejlede med gør et stort nummer ud af at informere om deres miljøvenlige måde at sejle på, og det er faktisk rigtigt rart at blive mindet om at alle vores anstrengelser GØR en stor forskel.

Da vi ankommer til Gedser, er der paskontrol. Det er første gang på hele rejsen!

Vi bliver en time forsinket, men ender fint hjemme på Sjælør station – 52 timer efter vi tog afsted fra Frigiliana.

 

EFTERTANKE

GODT OG DYRT
12.600,- kroner, plus 3 hotelovernatninger og mad undervejs… at rejse så langt med tog er sørme ikke alle familier forundt! Og jeg kan godt forstå at man som familie kan fristes af de nemme, billige flybilletter, som kan købes med et enkelt museklik. Konklusionen må være at hvis tog for alvor skal afløse fly, må der lovgivning til, som vender priserne HELT på hovedet!

Men hvis jeg ser helt bort fra det økonomiske aspekt, så er jeg alt i alt meget positivt overrasket over hvor let det hele egentligt er gledet. Min nervøsitet omkring ikke at nå et tog blev igen og igen gjort helt til skamme – togene kørte generelt fuldstændig planmæssigt gennem hele turen. Det var rigtigt dejligt at få lidt oplevelser med i Zurich og Barcelona på udrejsen, men det fungerede faktisk også fint at tage turen hjem i et stræk.

SOVEVOGNE
Næste gang vil jeg ikke vælge sovevogn med toilet, det viste sig at det slet ikke ikke var noget problem at komme på toilettet på gangen, og jeg synes bedre om kupeen uden toilet. Ingen af kupeerne var dog synderligt behagelige, og ingen af dem syntes at tage højde for at man havde kufferter med på rejsen?! Personalet var begge steder meget søde og hjælpsomme.

LOGISTIK
Trods forvirring omkring de forskellige sprog, stavemåder på billetterne og hele Lyon-problematikken, så var det forholdsvis nemt at orientere sig på tavlerne på banegårdene. Man kunne nemt overskue planen over afgange i de forskellige lande, og generelt var information om forsinkelser nem at få overblik over.

  1. OG 2. KLASSE
    Inden afrejse var det lidt svært at få et klart indtryk af forskellen på 1. og 2. klasse.
    Generelt på hele rejsen var servicen ikke særligt meget dårligere på 2. klasse – det var mest små forskelle som gratis aviser og den slags. Kun på den allerførste tur fra Zurich til Paris, blev vi tilbudt ekstra. Den største forskel er helt klart benplads, og sædepladsen. På 1. klasse havde vi mere plads til at bevæge os på, sæderne var behagelige og kunne tit lægges ordentligt tilbage, også uden at genere den der sad bagved. Der var ordentlige stik til opladning, og bord og skraldespand.

MAD UNDERVEJS
Der var spisevogn i mange af togene, det var rart at have muligheden, men udvalget var generelt ikke stort og heller ikke billigt.

Det var ikke muligt at sidde ned i spisevognene, men generelt var det faktisk også rart at stå lidt op, med de mange timers togtur uden bevægelse.

WIFI
Man skal IKKE regne med at kunne være på Internettet på sin rejse, hele vejen var det meget ustabilt. Man ville i hvert fald ikke kunne planlægge at arbejde i toget ned igennem Europa! Men til underholdning kan man jo sagtens forberede sig godt med at downloade film og lydbøger. Der blev vist film i nogle af togene, men naturligvis hverken, eller med danske tekster.