Rejsen til Malaga (3 af 4): AFREJSEN

Dette er en artikelserie i 4 dele. Læs også

 

Efter lang tids minutiøs planlægning oprinder endelig dagen, hvor Jakob og Pia tager ud på deres bæredygtige togeventyr:

”Vi er på vej! Toget afgår planmæssigt fra Københavns hovedbanegård d. 18. maj kl. 12:00. Overfor mig sidder min mand med sin computer, og vi har frisk kaffe i kopperne, som man kan hente i 7ELEVEN kvit og frit, når man kører på 1. klasse. Solen skinner udenfor og jeg har sommerfugle i maven. Endelig sidder vi her overfor hinanden, endelig er vi på vej!

Et døgn i regnfulde Zurich, 14 dage i Spaniens sol – og 21 timers togrejse; det stiller krav til kufferterne! Regnfrakker, varmt tøj, sommertøj, sandaler, solcreme, solbriller, bøger og ekstra garn til nye strikkeprojekter er pakket ned. I rygsækken, der er mere tilgængelig på togturen, ligger det igangværende håndarbejde, den igangværende bog og min computer. På min telefon er desuden downloadet 3 lydbøger – så der skulle være underholdning nok!

Togskift i Fredericia, og et ekstra i Røde Kro, går planmæssigt. Vores kufferter er lidt heftige at løfte op i bagagenet oppe under loftet, men Jakob er heldigvis stærk! Der er ingen paskontrol, og vi ankommer i Hamborg til forventet tid.

I Hamborg har vi knapt to timers ventetid, inden toget går videre til 19:59. Vi benytter ventetiden til et besøg på Italiensk restaurant, og får tanket op med kaffe. Vi er spændte på vores sovevogn med toilet og bad. Vi synes vores forventninger er realistiske og ikke for store …. Vi bliver dog klogere!

Vores tyske sovevogn viser sig at være på under under 4m2, inklusive toilet og bad.

Den er på papiret indrettet til tre personer, men da Jakob og jeg kommer ind med vores kufferter kan vi dårligt vende os i rummet. Det lille toilet/bad (som iøvrigt fungerede udmærket) er bygget ind i rummet på en måde, som TOTALT udelukker bredrøvede folk. Jeg blir sgu glad for at jeg inden afrejsen har tabt mig 6 kilo, for ellers tror jeg ikke jeg kunne have været der!

Den lille kupe er fornemt udstyret med lidt søde bobler, saltkringler, vand, æblemos, nogle bitte små håndklæder, høreværn, et stykke sæbe – og sutsko! De sidste har vi nu ikke noget at bruge til, for der er overhovedet ikke noget gulvplads! Men vi åbner boblerne og finder spillekort frem; når vi slår det midterste sæde ned kan det bruges som et slags skævt bord. Det viser sig dog ret vanskeligt at få kortene til at blive liggende, og vi griner mere end vi spiller – men med medbragt højtaler, bobler og musik laver vi hurtigt vore egen fest.

Vores steward (som vi døber Gynter uden hans vidende) er sød, beredvillig og i besiddelse af et imponerende engelsk, og han finder endda noget mad til os selvom toget ikke har nogen spisevogn.

Natten ombord på et nattog er rolig, pånær når et modkørende river det i toget med en høj susen og et kraftig ryk, som hver gang vækker mig med et sæt.
Madrasserne er ikke så festlige som boblerne aftenen før, og hovedpuderne er heller ikke synderlig morsomme – så da morgenen kommer er vi begge ret radbrækkede og ikke rigtigt udhvilede.

Men Gynter kommer med vores morgenkomplet og vi kommer hurtigt til hægterne. Morgenmaden minder lidt om flymad, med the/kaffe rundstykker, smør, syltetøj, Nutella, yoghurt og den slags.. Og vi bliver grinende enige om at der er da også er næsten lige så meget spiseplads som ombord på et fly!

Først i Zurich er der ordentligt internet igen, og plads nok til at finde computeren frem. Vores plan om at arbejde i toget er faldet lidt til jorden på grund af svigtende internet, så det er meget heldigt at vi har planlagt et døgn i Zurich.

Vi når lidt sigtseeing og en god nats søvn i Zurich, og tager i god tid til banegården næste morgen.
Vi har 11 timers togtur foran os, og kun 20 minutter til at skifte tog i Paris – det gør mig nervøs! Vi kender ikke Gare De Lyon, og der er ikke meget tid til at finde afgangs-perron, for ikke at tale om eventuelle forsinkelser.

Vi kan overhovedet ikke finde information om eventuel mad i toget nogen steder, så vi provianterer mad og drikke i Zurich inden afgang. Vi finder toget, og bliver positivt overraskede over vores 1. klasses vogn! Der er masser af plads til bagage, justerbart sæde, bord, stikkontakt og rigtig god benplads.

Vi sætter os godt tilrette, og nyder at lade rejseroen falde over os. Tiden går hurtigt i toget. Hækletøj, lydbog og Europa der glider forbi udenfor vinduerne. På 1. del af turen får vi serveret kaffe og the, ja, de tilbyder endda champagne fra morgenstunden af.

Jakob er meget optaget at hvor hurtigt togene kører – med et speedometer på sin telefon kan han se at vi af og til er oppe på over 310 km i timen. Fornemmelsen af at bevæge sig gennem landskabet i den fart er forbavsende rolig.

Det frygtede skift i Paris går smertefrit, alle tog kommer og kører til tiden, og vi glider videre sydpå. På et tidspunkt mellem Frankrig og Spanien kommer politiet igennem vognen, men de går bare igennem vores vogn uden at stille ingen spørgsmål eller bede om vores pas.

Jeg løber tør for garn, og sidder i stedet og kigger ud af vinduet og overvejer om jeg skal holde en lille tale til min mand og børn, på min fødselsdag om en uge. Vi ankommer planmæssigt til Barcelona, og holder nu et par dages ferie fra togrejser.

Da vi har nydt et par vidunderlige dage i Barcelona, er det tid til det sidste stræk. Turen fra Barcelona til Malaga går helt efter planen, vi er ved at vænne os til de forskellige tog, og snart er vi fremme ved lufthavnen i Malaga, hvor vi skal hente vores lejebiler.

Det viser sig dog igen at være et problem at vi ikke er med fly! Biludlejningsfirmaet er helt uforberedte på at vi ikke ankommer med fly – og proceduren er at man skriver under på papirerne imens man er indchecket i lufthavnen!!

Vi kontakter lufthavnspersonalet og beder om hjælp, og en vagt er så venlig at overbevise biludlejningen om at sende en mand ud for at hente os. Vi må køre vores bagage gennem en scanningsmaskine, men får fat i bilerne, og kører endelig afsted imod Frigiliana. Der, i de smukkest tænkelige omgivelser, venter vores fantastiske på at forkæle hele familien i en uge.

Og ja, jeg holder talen for min familie. Der er ikke et øje tørt, og det er min bedste fødselsdag nogensinde. ”

Læs med i næste og sidste afsnit, om turen hjem og hvilke tanker den affødte.

Læs fjerde og sidste del: Rejsen til Malaga (4 af 4): Hjemrejsen og eftertanken