Er du sikker..?

Torsdag d. 8. juni gik vi i kødet på EU’s dataforordning, med dette foredrag og heldigvis var der mange der gik i kødet sammen med os. Tak fordi I kom så mange, det var dejligt at se jer!

Det er kompliceret stof, og der var mange spørgsmål fra salen. Hos mange af jer kommer det til at betyde nye arbejdsgange og nye regler, og for os allesammen er det begyndelsen på en ny kultur omkring hvilke data vi indsamler og hvordan vi gemmer dem – og hvilke, vi hver især giver fra os!

Heldigvis havde vi på dagen allieret os med dygtige Karsten Olsen, og en af de nærmeste dage kommer på siden en opsummering af Karstens bedste råd.

Det her bliver en stor opgave for os alle, og det føles godt at være igang sammen med jer.